Tolkegebyr - interkulturel dialog kræver gensidig forståelse

19-10-2011 12:02

Naturligvis er det fælles sprog i Danmark dansk. Og naturligvis skal borgere i Danmark lære dansk. Nu ændrer den nye regering det gebyr på tolkebistand, den tidligere regering indførte. Gebyret brug af tolk i sundhedsvæsnet for borgere, der har boet over syv år her i landet. Det skulle være et incitament for at lære dansk.

patient med anden sproglig baggrund end danskI dag meddeler den nye sundhedsminister Astrid Krag, at regeringen vil afskaffe gebyret, der ifølge regionerne er både for bøvlet og dyr at administrere.

Jeg mener, det er en rigtig god beslutning. Det mener jeg af mange grunde, og det er vigtigt at holde tungen lige i munden. Al dialog – og især på tværs af kulturer, viden og sprog – kræver, at vi forstår, det vi siger til hinanden. I forhold til tolkegebyret risikerer vi, at det bliver langt dyrere i længden, at have medborgere, der bliver mere og mere syge fordi de ikke forstår, hvordan de skal medvirke til at helbrede deres sygdomme.

Vi skal blive bedre til at adskille moralske forventninger og realiteterne fra hinanden – følelser/form er en ting, mens indhold er noget andet. Når lægen på sygehuset møder en desperat flygtning med et dårligt dansk, skal lægen hverken bruge flygningens børn som tolke, eller belære patienten om, at han burde forstå dansk efter syv år i Danmark og derfor må betale et gebyr – men blot professionelt tilkalde en tolk, så diagnosen formidles præcist.

Når det handler om at forstå vanskelige informationer, er det sommetider nødvendigt, at det foregår på modersmålet. Når vi er stressede og i krisesituationer, glemmer vi en del af det vi har lært. Forestil dig bare, at du skulle opereres for en blindtarmsbetændelse i Kina!

Hver ting til sin tid – sprogindlæring foregår primært på sprogskolerne. Det burde det ikke – det skulle ske på gader og stræder. Men hvornår ha du sidst talt med en perker?

Forskel på folk

De færreste forventer af det udenlandske forskerpar, at de lærer sig dansk med det samme. Det er i orden, at deres børn går i international skole, og kommuner slås om, at oprette internationale skoler, fordi det er med til at tiltrække sig højt kvalificeret og efterspurgt arbejdskraft.

Heller ingen stiller sproglige krav, når vi kan spare en masse penge på bygningen af vores garage, ved at bruge polske eller tyske håndværkere. På vores – pæredanskernes - side mener vi, at det ikke er nødvendigt at lære fremmedsprog for at rejse ud og få lavet billige briller, tænder eller reagensglasbørn.

De sproglige krav ser straks anderledes ud, når vi kigger på de fattigste nytilkomne - flygtningene og familiesammenførte. De skal nærmest bestå en dansktest allerede før de ankomme til landet og aflægge eksamen i danske samfundsforhold.

Se flersproglige som en force

Vi skal bevare et nuanceret syn på sprog. Sprogkundskaber er en ressource hos kommunens borgere. Vi skal sørge for, at de nytilkomne bevarer deres oprindelige modersmål. Dels gør det det lettere for dem at lære dansk, og dels er det en økonomisk ressource, når de finder deres plads på det danske arbejdsmarked. Derfor er det fremtidsmusik, når Tilst Gymnasium tilbyder undervisning på arabisk. Danske vindmøllefabrikanter kan sælge deres produkter i Iran på fløjtende persisk, når de ansætter en dygtig ingeniør med iransk baggrund.

Fra mine 20 år med tæt dialog med rigtig mange mennesker fra andre dele af verden ved jeg, at langt hovedparten deler vores interesse i at tale og forstå dansk – men der er en stor gruppe som ikke formår det. Det er mennesker som enten ikke har nogen skolebaggrund, er halvgamle ved ankomsten til landet eller har en psykisk lidelse, som gør det praktisk talt umuligt for dem at lære et nyt sprog. De eneste jeg har kendt, som mangler motivation for at lære dansk, har faktisk været kvinder, der har velintegrerede mænd. De oplever ingen behov for at være sønderligt gode til dansk, fordi de kan få ting at vide gennem deres mænd – og det er nok en del lettere.

Jeg her selv forsøgt at lære arabisk og ved derfor af bitter erfaring, hvor svært det er at lære et sprog, som ligger så langt fra ens modersmål – og ikke mindst bruger et andet alfabet. Efter syv års ægteskab med en arabisk talende mand, 20 års omgang men arabisk talende flygtninge og indvandrer formår jeg fortsat kun at tale og forstå almindelig dagligdags tale. Skulle jeg tale med en læge på arabisk ville jeg ganske enkelt komme til kort – fordi det er et helt andet sprog med en masse fremmedord og ukendte termer.

Vi danskere behøver måske ikke at være forelsket i vores tilflyttere eller de i os, men det er nødvendigt at mønstre gensidigt engagement, kulturel forståelse og naturlige møder for at få den interkulturelle kommunikation til at lykkes!

Læs mere:

Den nye regering vil ”rulle loven tilbage” – og annullere det fem måneder gamle gebyr. Læs artikel http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2011/10/18/225247.htm?rss=true

Foreningen Dansk Patienter: Tolkegebyr truer patientsikkerhed. Forståelse mellem patient og behandler er en af de mest grundlæggende hjørnesten i en vellykket behandling

Hør indslag i DR:

Embedsmænd fra seks ministerier påpegede i en analyse forud for finanslovsforhandlingerne sidste år, at det vil blive svært og på nogle områder umuligt at indføre nye tolkegebyrer. De satte også spørgsmålstegn ved, om det ville være hensigtsmæssigt at gøre det.

http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag/2011/05/13/145844_1_1_1_2_2.htm

 


Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

En dialog-blog om kommunikation og interkulturel dialog indenfor social- og sundhedssektoren, skrevet af journalist og kommunikatør Iben Baadsgaard Al-Khalil
Khalil Kommunikation v. Iben Baadsgaard Al-Khalil | CVR: 31702534 | Sadelmagertoften 86, 8270 Højbjerg  | Tlf.: 21847464